26-04-2012

Søren Tønder vores taktiker har startet sin egen virksomhed, som laver matchrace teambuilding. Se hans hjemmeside og læs mere om hans fantastiske arrangementer.

www.DKsejlsport.dk

-------------------------------

21-05-2010 Matchrace Germany

Efter et par dage med afslapning og diverse arbejde, opgaver og eksamenslæsning har vi begivet og 50 km nordpå, på den anden side af Bodensee. Her står den på World Tour i Langenargen. Stævnet sejles i Bavaria Match 35, som er den direkte modsætning af sidste uges letdrevne, små både. Som 5. mand har vi fløjet Jonas Hviid ind, som fordækker.

Igår startede stævnet i meget let vind, hvilket kommer til at blive kendetegnet ved dette stævne. Vi havde lidt problemer med at få fart i skuden, så på trods af 3 suveræne starter over Peter Gilmour, Mathieu Richard og Adam Minoprio, fik vi kun en enkelt pind. Det er dog betrykkende at vi allerede har sat farvoritterne til vægs. Så når vi lige lærer båden at kende, skal vi nok være med fremme. Idag skal vi være heldige hvis vi overhovedet kommer på vandet. Søen er spejl blank og lever igen op til sit øgenavn "Totensee"

-------------------------------

16-05-2010 EUROPAMESTRE !!!!!!! (Update 21/5)

Så er det vidst tid til en update og vore egne ord fra EM.

I semifinalerne fik vi, som vinder af indledende runde, lov til at vælge modstander. Vi valgte Alvaro Marinho, fra vores egen gruppe, da vi så ham som den letteste, hvis bare vinden ville være stabil. Det blev den heldigvis og efter 3 suveræne starter, kunne vi sejle en 3-0 hjem over ham og dermed var finalen sikret.

Her skulle vi møde Eric Monin fra Schweiz, som kender bådene særdeles godt. Vi trak den første hjem, efter igen en god start. I de næste to, blev det rimelig tæt, men ikke mere end at han kunne kontrolere os. Nu havde vi ryggen mod muren. Den der først nåede 3 point ville være europamester. Heldigvis stepede vi alle op, ligesom vinden kom igennem. Vi fik to kanone starter. I den sidste fik vi enda givet ham en straf, og allerede ved sidste topmærke, havde smile bredt sig. Foran og med en straf til ham, skulle vi synke, hvis vi ikke skulle stå øverst på skamlen.

Det var et super comeback efter en ordentlig gang klø i Calpe 2 uger før. Derfor varmede det dog også ekstra at vi kunne steppe op og vise at vi er lavet af det rigtige.

Vejle Amts Folkeblad
Fyns Stifttidende
Minbaad.dk

-------------------------------

14-05-2010 EM Semifinaler

Som forudsagt skulle vi møde Stefan Meister i kvartfinalen. Selvom man er meget presset med tiden hernede, valgte man at holde fast i formatet og sejle både kvart, semi og finaler. Første og anden sejlads gik planmæssigt med en god start og en stabil fart hele vejen rundt. Stille og roligt kunne vi se afstanden bagud blive større og større. 3. sejlads gik også efter planen indtil topmærket, hvor en drejning gjorde at han ptæcis kom foran. Dermed skulle vi ud i 4 sejladser, før vi kunne kalde os vindere.

Nu står den på semifinaler imorgen. Vi har valgt at møde Alvaro Marinho fra Portugal. I den anden skal Pierre-Antoin Morvan (Frankrig) og Eric Monin (Sweitzh). Vi satser hårdt på at være med i finalen imorgen eftermiddag. Vi sejler fornuftigt og hurtigt, så med mindre der går noget galt, skal vi nok kunne gøre os gældende

-------------------------------

13-05-2010 Sådan skal den ged barberes

Regnen fortsatte, men i samme øjeblik, som de meddelte at der ikke kom vind idag, bragede 10 meter igennem og forblev. Vi fik 3 gode ræs i silende regn, med 3 sejre til følge. Derefter fik vi et velfortjent hvil og mulighed for at tørre tøjet lidt. Efter at den anden gruppe færdiggjorde deres sejladser, fik vi igen lov at komme på vandet. Denne gang i meget let vind og fra skiftende retninger. Det tog dog ikke modet fra os, og vi fortsatte stimen med endnu 3 sejre. Dermed er vi nu stadig ubesejrede og har en score på 8-0.

Det ser ud til at vi skal møde nr. 4 fra den anden pulje (Stefan Meister GER) i kvartfinalen. Det skulle være en overkommelig opgave, og med den form vi sætter for dagen, skulle vi gerne være med lørdag, når der skal til at sejles om de sjove pladser.

-------------------------------

13-05-2010 Venter på vind (og tørvejr)

Hard1

Således var udsigten da vi kom på havnen til morgen. Desværre skal vi sejle først, så vi skal sidde parat på land.

------------------------------------------

12-05-2010 "Totensee"

EM 2010

Stævnet har et format, som går ud på at holdene inddeles i 2 gruper med 6 i hver. De møder hinanden 2 gange i en såkaldt double round robin. Som seeded 2'er skulle vi sejle i gruppe B og havde derfor hele formiddagen til at kigge ud på en næsten spejl blank sø. Hen på eftermiddagen blev det endelig vores tur til at lege.

Det blev til 2 sejladser før vinden igen døde og nogle sorte skyer truede med en gang aftenregn. Vi fik 2 vigtige sejre i hus og en kanon start på stævnet, hvor næsten alle små ting fungerede. Imorgen tidlig skal vi afslutte vores round robin, hvor 4 hold går videre til en kvartfinale. Det er vigtigt at komme ud på toppen, da vi så kan få en lavere ranked modstander.

------------------------------------------

12-05-2010 EM i Matchrace

Efter en skuffende start på sæsonen, sidste uge i Calpe i Spanien, har vi lagt os i selen, for at blive klar til EM. En meget lang vinterpause, hvor studier og arbejde blev prioriteret, var det en brat opvågning at få klø i Calpe. Kun 2 sejre ud af 11 mulige blev det til. Men nogen gange er det bare det der skal til, for at få sat skub i tingene.

Vi er derfor super opsatte på at bevise at det bare var en koldstart, og at vi i virkeligheden hører til blandt de bedste. Bronzemedaljen fra sidste år skal gerne forædles, når der i denne uge sejles EM i Østrig. Efter en god dags træning idag, hvor alle manøvrerne blev fintunet til bådtypen Blue26 og en tidlig sengetid, er tingene så småt ved at falde på plads.

------------------------------------------

12-10-2009 Nordiske mestre

Ebler Matchracing er netop hjemvendt fra Nordisk Mesterskab Grade2 i Estland. Vi havde tre gode kapsejladsdage i Tallinn, med masser af vind specielt de sidste 2 dage.

Sejladserne blev sejlet i Blusail 24, en firepersoners åben båd, der gebærder sig rigtig fint på vandet. Med på holdet udover Mads Ebler var Søren Tønder, Chris Keene Pedersen og Jonas Funk. Frederik Sparvath og Niels Kinch der er fast besætning på holdet, var forhindret med henholdsvis RC44 sejlads og en dårlig skulder, så vi er glade for Jonas kunne sprænge til.

Med gode starter og fartoverskud, havde vi en god mavefornemmelse gennem hele stævnet. Selv med en kollision med dommerbådens ankerline, 2 straffe ud af starten og Funk i vandet, alt sammen i samme sejlads, lykkedes det at vinde.

Samlet resultat i stævnet:

Guld                   Mads Ebler                                   DEN
Sølv                     Staffan Lindberg                        FIN
Bronze               Peter Wibroe                              DEN

Med et smil på læben, kan det slås fast at vi var urørlige i Estland. Selv i Baltic Open Bowling Championship 2009, der blev arrangeret lørdag aften for alle holdene, var vi urørlige og gik også derfra som vindere.

Næste stævne er DM i Matchrace d.24-25 okt. i Middelfart, der arrangeres af Match Racing Denmark (MRD) Vi går efter guldet.

------------------------------------------

08-09-2009 EBLER MATCHRACING - Alligevel med til Danish Open

Der bliver ihvertfald sat vores præg på Danish Open i år. Når nu arrangørerne ikke fandt holdet interressante for Danish Open, er det vigtigt at andre gør. Adam Minoprio har nemlig allieret sig med Mads Ebler, i sin kamp for at forblive Tourens nr. 1. Mads er kaldt ind som taktiker/storsejlstrimmer i sidste øjeblik og er med når der imorgen bliver trænet.

Det samme er Chris, som skal være taktiker/storsejlstrimmer for Tourens nr. 2 Torvar Mirsky. Frederik er på fordækket hos Peter Wibroe og Søren Tønder skal lægge taktik for Jonas Warrer.

Så man kan roligt sige at Ebler Matchracing vil sætte sit præg på stævnet.

------------------------------------------

29-08-2009 Yava Trophy - Dag 4

Inden sidste del af den indledende runde, havde vi lagt os godt i toppen, og det hele så fornuftigt ud. Men alt der kune gå galt gik næsten galt. Vi tabte 3 ud af 4 sejladser, og kom på et hængende hår videre til semifinalen som nr. 4 i den indledende runde.

Her skulle vi møde den lokale Eugeniv Neugodnikov som havde vist skræmmende styrke. Han kender bådene og deres små særheder. Vi når op på 1-1, men kommer aldrig ind i kampen igen. Vores normale gode starter fik han ødelagt, og vi måtte starte bagerst hver gang. På trods af en indædt kamp banen rundt kom vi aldrig forbi ham og han vinder semifinalen 3-1.

I den anden semifinale fik Ian Ainslie tørt på af Andrew Arbuzov 3-0. Det betyder at vi skal sejle om 3. pladsen imod Ian Ainslie, som vi har mødt mange gange de sidste år. Vi plejer at have krammet på ham, og tror på at vi tager den.

------------------------------------------

28-08-2009 Yava Trophy - Dag 3

Yava Trophy

Grundet manglende vind, har man kun gennemført 4 sejladser idag. Der er dog stadig god tid til at nå det fulde program, da man hele vejen igennem har haft en god sikkerhedsmargin. Generelt har arrangørerne gjort et rigtigt godt job.

Det ser efterhånden rigtigt fornuftigt ud. Med 100% sejre idag, ligger vi nu på en delt 2. plads og med en god chance for at komme i semifinalen. På trods af svære forhold, formår vi at sejle vort eget løb og holde hovedet koldt. Med i front er en gammel kending Eugeniv Neugodnikov som tidligere har ligget nr. 5 på verdensranglisten, men har nu satset på større både. Han er dog på hjemmebane, hvilket må være en stor fordel i disse springende vinde, og lidt specielle både.

------------------------------------------

27-08-2009 Yava Trophy - Dag 2

Svære forhold må være nøgleordet for idag. Man havde valgt at lægge banen så tæt på skoven som muligt. Det gav nogle hurtige pust, der kom fejende hen over banen. Til trods for den svære trylleskov slipper vi helskindet igennem dagen med 4 vundne og to tabte, præcis som igår. Vi er derfor stadig imellem de vigtige 4, som går videre til semifinalen.

Ikke uventet har to lokale russere sat sig i front. Med specielle både og specielle forhold, er det svært at hænge på dem. Vi har dog en stejl læringskurve og er overbevist om at vi kan sætte dem til dørs, når vi kommer længere hen i stævnet.

Imorgen færdiggør de formentligt den dobbelte roundrobin, hvorefter semifinalerne begynder på lørdag.

------------------------------------------

26-08-2009 Yava Trophy - Dag 1

Indtil videre har det været en særdeles positiv overraskelse her I Ekatarinburg. Modsat sidst vi var i Rusland, har maden været ganske udemærket. De er stadig overraskede over hvad sejlere fortærer i løbet af en dag, så mængden er stadig i underkanten.

Vi er lidt overraskede over at være seeded 1 til et Grade 1 stævne. Der er dog et par lokale Russere og Americas Cup sejlere, som er ret skarpe, så vi skal n 2ok få vores sag for. Indtil videre er det dog gået næsten planlagt. Vi har vundet 4 og tabt 2 sejladser. Dagen har startet let, hvor det hele har spillet, men efter vinden steg en del til sidst, har vi fået lidt problemer.

Mads Ebler, Denmark
Ian Ainslie, South Africa
Andrew Arbuzov, Russia
Eugeniv Neugodnikov, Russia
Manuel Weiller, Spain
Sergey Musikhin, Russia
Eugeniy Nikiforov, Russia
Farokh Tarapore, India
Maxim Taranov, Russia
Leonid Chernin, Latvia

------------------------------------------

24-08-2009 Russia - here we come

Efter et veloverstået EM sætter vi nu kursen mod Rusland. Her skal vi dyste om Yava Trophy i et Grade 1 stævne. Der er gang i de danske matchrace sejlere. Wibroe-drengene har deltaget i Baltic tour og Lars Nordbjærg er i Chicago til et grade 2 stævne.

For overhovedet at komme til Rusland, skulle der 4 besøg på ambassaden i København til. Det er ikke helt let at få ørenlyd hos en russisk receptionist, så vi måtte frem og tilbage et par gange. Næste udfordring blev at nå flyveren i Hamborg. 25 min før afgang kom en rygende Lupo ræsende ind foran terminal 1. Imod alle odds præsterede vi at komme ombord på flyet. I skrivende stund sidder vi i Kaliniengrad og venter på næste fly.

Imorgen er der træning og torsdag starter stævnet.

------------------------------------------

10-08-2009 Broncemedaljer i hus

EM BRONCE

På trods af en svær start på EM formåede Mads Ebler og besætning at kæmpe sig ind i EM og helt til tops. Med ryggen mod muren stod det unge hold frem og viste sejlads i verdensklasse. I bronzesejladsen skulle den tidligere Americas Cup sejler Philipe Presti nedkæmpes. Det skete uden den store dramatik, da Ebler Matchracing stille og roligt trak fra franskmændene.

Nu arbejder vi videre frem mod Yava Trophee i Rusland, som løber af stablen sidst på måneden. Her mødes igen de allerbedste i verden til et Grade 1 stævne.

Nedenstående er et lille udpluk af artikler og video fra stævnet.

Matchracing Denmark

Minbaad.dk

Dansk Sejlunion

Baadmagasinet

Minbaad.dk

Vejle Amts Folkeblad

Tv2 fyn, Fyns stifttidende, Melfarposten og en række andre medier var ligeledes på pletten og klip osv. kan findes på deres hjemmesider.

------------------------------------------

0908-2009 EM i vindstille

Som nævnt tidligere har vinden drillet arrangører og deltagere under dette års EM. Lige nu sidder vi igen på land og venter. Vi fik klemt os med ind i kvartfinalerne, ved at slå Alvaro Marinho fra Portugal igår. Det var dog kun med nød og næppe. Efter en dårlig start får vi os stille og roligt, vending for vending, kæmpet os op til ham. Ved sidste topmærke viste holdet, hvorfor de er blandt de bedste i verden. I et par smarte manøvrer får vi os kæmpet forbi og kan sejle i mål som vinder.

Der var ingen tvivl om at vi skulle et gear op til næste runde, hvis vi ville blande os i medaljestriden. Efter 5 sejladser i den nye runde ser det væsentligt bedre ud. Vi er godt med blandt de forreste og det er bestemt ikke umuligt med en finaleplads. Det kræver dog at der kommer vind inden klokken 15.

------------------------------------------

08-08-2009 EM i fuld gang

Det er sommer og højtryksvejr i Middelfart. Det betyder høj sol, men desværre også vindstille. I skrivende stund er sejlerne sendt på land, for at se tiden an. Der mangler et par sejladser i den indledende runde, før vi kan komme igang med semifinalen.

For Ebler Matchracing er stævnet startet med både op og nedture. Generelt er vi godt sejlende, men der har været et par brølere, som bliver straffet under et EM. Som det er nu skal vi vinde næste sejlads, for at komme i kvartfinalen.

------------------------------------------

04-08-2009 Pisse ærgeligt..

Er vidst det mest beskrivende, for vores stævne i Frankrig. Vi sejler lige op med de allerbedste og i den indledende runde har vi en score på 7 vundne og 4 tabte. Det var nok til en 5. plads, a point med 4 og 6. Umiddelbart en god start på et meget hårdt stævne.

Til dette stævne afprøvede man et nyt stævneformat. De 4 bedste fra Indledende runde går direkte videre. Resten skal sejle om de 4 næste pladser i en knockout serie. Nr. 5 møder nr. 12, nr. 6 møder nr. 11 osv. Grundet resultatet fra indledende runde skulle vi møde det andet danske hold, Wibroe Sailing Team i en bedst af 3. På papiret en overkommelig opgave, da de kun havde vundet 1 sejlads i den indledende runde. Vi kender dem dog godt nok til at de normalt er bedre.

Hen på aftenen blev vinden helt let og den sidste og afgørende sejlads blev sejlet i meget springende vind, hvilket var helt katastrofalt for os. Vi måtte se os slået ud med en score på 8-6 af et hold med 3-11. Det giver ikke meget mening, men vi kendte spillets regler fra start.

Nu gælder det EM, som starter torsdag. Formen er i top og vi sejlede langt bedre end resultatet i Frankrig, så vi er ikke i tvivl om at vi kan blande os i toppen. Der er gjort et stort stykke arbejde for at gøre EM til noget specielt, så mød op på havnen i Middelfart og se sejlads i verdensklasse.

-------------------------------------------

30-07-2009 Dagens menu - mørt og velsmagende

Det blev ikke til frølår, men til gengæld fik vi smagt på mange andre nationalretter. F.eks fik vi revence efter Nations Cup hvor brasilianerne havde alt på deres side. New Zealænderne måtte ligeledes en tur ned og bide i søgræsset, til trods for at de fører World Touren (et sted vi ikke er kendte nok til at være). Derudover blev det australsk og sydafrikansk, samt en enkelt dansk flæskesteg der kom på menuen. Kun de franske frølår belv ikke fortæret idag.

Alt i alt var det en rigtig god dag. Vi slap igennem med 6 sejre og 3 nederlag. Ikke dårligt når man tænker på at det er det hårdeste besatte Grade 1 stævne i mands minde. Vi mangler 2 sejladser i round robin, hvor de første 4 går direkte videre. Hvis alt går vel imorgen er vi blandt dem. Ellers må vi i opsamling. Men med den fart vi lægger for dagen, skulle det være meget muligt at være i semifinalen, som starter lørdag.

-------------------------------------------

29-07-2009 Danske frøædere

Efter en måned på lavt blus, satte vi i sidste uge gang i træningen. Dette skete som optakt til International France Match Race. Idag har vi startet træningen i Pornichet, ud for Nantes i Vestfrankrig. 3 timer med Ian Ainslie har givet os et godt billede af vores form. Vi tror på at vi kan blande os i topstriden, på trods af at halvdelen af deltagerne ligger i top 10 på verdensranglisten.

Fra Danmark har vi fået følgeskab af Wibroe-gutterne. Vi håber at vi sammen med dem kan nedlægge nogle af alle de franske landsholdssejlere, som ellers har for vane at dominere disse stævner.

Når vi søndag er færdige hernede går turen mod Danmark, hvor der skal sejles EM på hjemmebane i næste uge. Det må være den optimale optakt

Vi vil opdatere siden under stævnet, med billeder og resultater under stævnet, så der er god grund til at følge de danske hold her på siden.

 

-------------------------------------------

08-06-2009 Æv æv æv

Trods en super flot serie på 7 vundne on 3 tabte, klarede vi ikke cuttet til semifinalen. Det kan virke underligt, men vi tabte lige nøjagtigt de forkerte sejladser. At man så har vundet 2-0 over den senere vinder af stævnet, er kun en ringe trøst.

Det bliver altså ikke til deltagelse i årets Danish Open. Vi må i stedet fokusere 100% på et af årets andre mål. EM på hjemmebane i Middelfart. Optakten til dette stævne bliver til gengæld optimal. Ugen inden EM skal vi nemlig sejle et Grade 1 i Frankrig. Lige nu står den på eksamener i juni måned, hvorefter vi tager hul på en ordentlig omgang træning, så vi er helt klar.

Det skal dog ikke lyde som om vi ikke sejler. Faktisk har alle fuldt program med anden sejlads. Frederik Arbejder med sit hollandske RC44 projekt. Chris sejler med bl.a. Jes-Gram Hansen på et finsk matchracehold. Niels sejler en del flerskrogsbåd og Mads er en eftertragtet herre som bl.a. coach og taktiker for andre store hold.

-------------------------------------------

06-06-2009 Det spiller...

Og det er ikke fodbold vi snakker om. Selvom der i skrivende stund står 1-0 til Danmark. Det er i Middelfart det virkelige slag skal slåes. Her er det også Danmark mod Sverige. Den indledende runde så særdeles fornuftig ud. Mads Ebler og besætning gik igennem runden med 5-0. Sammen med Mathisa Rahm og Michael Hestbæk gik med videre til næste runde. Fra anden pulje var det Peter Wibroe, Staffan Lindberg og young gun Nicolai Sehested der nåede næste stage.

Vi følte os virkelig ovenpå idag, og sejlerde med stor selvsikkerhed. Tingene spillede og kommunikationen var i top. Derfor er vi fulde af fortrøstning til imorgen, hvor det begynder at blive spændende. Her venter forhåbentlig semifinale og finalen.

-------------------------------------------

02-06.2009 Hvo intet vover...

I vores iver efter at komme med på World Matchracing Tour, var vi i pinsen taget til Göteborg for at kæmpe om det sidste wildcard til Match Cup Sweden. Dette er den svenske del af touren. Hele den nordiske del af verdenseliten havde fået samme idé, så en blanding af Americas Cup stjerner og tidligere Tour-stævne vindere skulle altså dyste.

Efter en god uge i østrig og 2 intensive træningsdage mod bl.a Cup-holdet Team Origin, følte vi os godt rustet til stævnet. Resultatet blev desværre ikke noget at prale af. På trods af superstarter, kunne vi ikke holde førringen i flere sejladser. I vores bestræbelser om ikke at lave fejl, sejlede vi for safe. Imod verdens bedste er det ikke nok, ikke at lave fejl. Man skal simpelthen sejle maksimalt, hele vejen rundt.

Eneste lyspunkt blev at vi var bedste dansker på en 5. plads. Det bekræfter os i vor opfattelse i at vi, sammen med Peter Wibroe, er de bedste danske sejlere for tiden. Men det er åbenbart ikke nok til at blive inviteret til Danish Open. De pladser er gået til Jonas Warrer og Jes Gram-Hansen. Jes har tidligere været en af verdens bedste og kan komme i god form. Det undrer alle at man ser bort fra to unge talentfulde hold, der har brugt 5 år for at komme op af verdensranglisten, og i stedet vælger 100% subjektivt og ikke tager efter hvem der kan lave resultater. Men det er åbenbart på mode for tiden.

Næste weekend har vi dog en mulighed for at nappe det sidste wildcard under en udtagelse i Middelfart. Vi vil kæmpe til sidste blodsdråbe, for at tage pladsen, for vi mener virkelig at vi har fortjent den.

-------------------------------------------

01-16-2009 So close, but yet so far

Under det nyligt overståede Grade 2 stævne i Østrig viste Ebler og besætning virkelig klasse. De indledende runder blev vundet suverænt. 9 sejladser blev vundet ud af 11 mulige. Det må siges at være en præstation, mod nogle af verdens bedste.

Resultatet i Round robin (indledende runde) betød at vi skulle møde nr. 4 i semifinalen. Men på finaledagen var der absolut vakum på Bodensøen. Man forsøgte dog at gennemføre sejladser, men kun en enkelt meget tvivlsom sejlads blev gennemført. Bådene drev i mål, med Mads Ebler forrest. Desværre med en straf imod sig, som ikke kunne fulføres, da søen var spejlblank.

Herefter kunne man ikke sejle mere. Fra at ligge suverænt nr. 1, skulle en enkelt sejlads i vindstille betyde at vi måtte tage til takke med en 3. plads. Ikke det mest sportslige, men sådan er spillet nu engang. Det positive var dog at at mens detr var vind og tingene forløb fair, var Mads flyvende og i en klasse for sig selv.

Jonas Warrer, den olympiske mester og nybagte matchrace-sejler havde det svært i de små sø-både og måtte indkassere en sidsteplads.

-------------------------------------------

18-04-2009 Verdens sjoveste tidsfordriv

Hjemvendt fra Brasilien er alle i fuld gang igen. Arbejde, studier og lignende har hobet sig op og der er meget at se til. Mads, Chris og Søren benyttde lejligheden i Brasilien til at tage til Rio og se Inport Races. De store stjerner i 70 fods både, havde nemlig valgt at lægge til her, under deres tur jorden rundt. Med lidt netværksudnyttelse og smil på læben lykkedes det de tre at komme med Eriksons VIP-båd ud og se de små banesejladser som var arrangeret af Volvo Ocean Race.

Frederik måtte tage et fly hjem, før de andre, da chefen har bedt ham komme til Sicilien og sejle RC44. Der er ikke tid til ferie, når man sejler med de professionelle.

Lidt misundelig har Niels fulgt hele Nations Cup fra sidelinien. Man skal dog ikke spilde foråret væk, så påsken er blevet brugt på Drage-sejlads på Mallorca. Derudover er han dybt involveret i Jonas Warrers nye matchrace satsning, hvor de sammen denne weekend sejler i Skovshoved. Efter et fantastisk første stævne for Jonas i Middelfart, hvor mange rutinerede matchracere måtte ned og ligge, står den i denne weekend på et Grade 4 i Skovshoved ved København.

For Ebler Matchracing står den på træning de kommende uger, inden næste store test i Østrig og Tyskland, med to store stævner i træk.

-------------------------------------------

29-03-2009 Ligger de sidste 10% i poolen?

Jeg kunne forestille mig at drengene leder efter dem lige nu. Årets første stævne er overstået, med et resultat der er godkendt med pil op.

Efter at have sikret os en semifinaleplads, skulle vi i går møde Brasilien for at sejle om en finale plads. Desværre kneb det med timeningen i starterne, hvilket kostede to tyvstarter. Efter 5 sejladser var stillingen 3-2 i Brasilianernes favør og vi måtte se os henstillet til at skulle sejle om 3-4 pladsen mod Portugal.

Den første af disse sejlads blev også sejlet i går. Det var en tæt sejlads, hvor vi førte det meste af vejen, indtil vi i en hurtig vending mistede vores fordækker Frederik ved topmærket. Han røg i vandet, blev slæbt et par meter, kom selv op igen og konstaterede at det gjorde ondt i hovedet. Om det var et haj bid eller rælingen der var skyld i et forblødt ansigt, ved vi ikke, men det kostede et flækket øjenbryn og fire stæng. Sejladsen blev desværre tabt, så vi var under pres før dagens sejladser, da der kun sejles bedst af tre.

I dag blev endnu en dag med perfekt sejlvejr. 4 s/m 30 grader og skyfrit.

Vores første start var perfekt med en straf til portugiserne, farten endelig i top og sejladsen i hus nærmest inden den var startet. Anden sejlads kom vi lige af sted i starten, men havde samme fartoverskud som i dagens første sejlads og øgede dermed stille og roligt banen rundt. Dermed er en Bronze medalje i hus, efter 5 fantastiske sejldage i Brasilien.

Målet var en finaleplads, er vi så tilfredse med resultatet? Vi må sande at vi her til sæsonens første stævne, mangler de sidste 10 procent i starterne og overblik i pressede situationer op af banen. Et opvarmningsstævne ville have været på sin plads, men det har desværre ikke været en mulighed inden for Europas grænser. (Sponsor søges)

Vi glæder os meget til den kommende sæson og er sikker på vi vil sejle gode resultater hjem.

Sejlerhilsen Søren Tønder

-------------------------------------------

27-03-2009 Drengene mod pigerne

Det var fridag for drengene i Brasilien igår. I skrivende stund er man i fuld gang med semifinalerne, men pga. tidsforskellen er det svært at følge med I, da de først kommer i land midt om natten (dansk tid). Mads har igen været så flink at sende os en lille hilsen fra fridagen.

Lige en kort besked her fra Brasilien.

Dagens højdepunkt var vores fodboldkamp mod de danske piger. Det viste sig at blive en væsentlig sværere opgave end forventet, og da det endelig lykkedes os at kæmpe os tilbage på 4-4 efter at have været bagud hele kampen, så vi os nødsaget til at skade pigernes anfører, Lotte, så kampen måtte afbrydes. Dermed var en smule af vores ære sikret :)

Ellers har dagen stået på afslapning ved poolen, og på vandet blev den sidste semifinaledeltager fundet. Det faldt overraskende ud til Brasiliens fordel, der dog må siges at sejle betydeligt bedre end forventet.

I morgen starter semifinalerne, og måske de første finalesejladser.

Mads

-------------------------------------------

25-03-2009 En J-24 i gear

Igår sluttede dagen med samba og halv nøgne damer, idag sluttede den med en semifinaleplads til Ebler og co.

Spændingen blev dog holdt til det sidste, da vi i næstsidste sejlads måtte indkassere en straf på et halvt point. Straffen opstod da umpirerne mente at vi havde benyttet et tov, til at hænge i, som ikke overholdt reglerne. Dette betød at sidste sejlads skulle vindes for at ende blandt de tre hold der gik direkte til semifinalerne. Denne sejlads var dog mod franskmændene, som indtil da var ubesejrede. De måtte dog sande at danskere med ryggen mod muren nogle gange er svære at have med at gøre, for selvom sejladsen var utroligt tæt, var det dog med et lille overtag til os hele vejen.

Pointstraffen betyder at vi ender 3 i stedet for 2 i mændenes roundrobin, hvilket dog stadig lige er nok. Imorgen sejler nr. 4 - 7 om den sidste plads i semifinalen, hvilket vil sige at vi får os en hviledag, sammen med pigerne, der desværre ikke havde heldet og marginalerne med sig den her gang, og derfor sluttede som nr. 8 i deres roundrobin.

På nuværende tidspunkt er der endnu ikke lagt resultater på nettet, men med visse forbehold endte mændenes roundrobin ca. således.

Frankrig 8-1
Portugal 6-3
Danmark 5,5-3
USA 5-4
Brasilien 5-4
Indien 5-4
Spanien 4-5
NZ 3-6
Argentina 3-6
Finland 0-9

Klik på følgene link og se fede billeder http://www.capizzano.com

-------------------------------------------

24-03-2009 Danmark mod ral 2-2

Det er ikke verdens letteste opgave at sejle en J-24. Det måtte vi indse eftergårsdagens sejladser. På trods af en rødflagsstraf og en tyvstart lykkedes det alligevel drengene at hente to vigtige point hjem. Her er beretningen for de første 4 sejladser.

Det blev i går aftes besluttet at herrene skal sejle om efter middagen, det passede os perfekt da der så var tid til Yoga og morgen gymnastik plus tid til en tur i det lokale Mall.

Vi startede godt ud mod Finland, med en sikker "VSØBR" (Vind Starten Øg Banen Rundt) herefter var det USA's tur, til at få en lektion i match race, men her sluttede denne dags gode stime. Næste sejlads tager vi en selv forskyldt
tyvstart, hvilket vi ikke kunne komme tilbage fra, dette var mod Brasilien. Dagens sidste sejlads var mod Spanien, hvor vi har en tæt match med mange førings skift hvilket og stopper ved bund mærket da vi indkasserer, fra vores side set en tynd, rød flags straf.

Men endnu en dag imorgen og vi er klar og humøret er i topfaldet... ;-)

Klik på følgene link og se fede billeder http://www.capizzano.com

-------------------------------------------

23-03-2009 Nations Cup igang

Skal man tro verdensranglisten, og dermed seedningen til Nations Cup er en finaleplads ikke udenfor rækkevidde. Dog skal man aldrig sælge skindet før bjørnen er skudt. J-24 er ikke just en ønskebåd for Ebler og besætning. Den er så langt fra det man normalt sejler i, så det kan blive en tung omgang at komme igennem.

Holdet ankom igår til Brasilien, hvor Mads har været så flink at skrive hjem.

"Turen herned gik nogenlunde. Udover at chris ifølge ham selv ikke fik et måltid i ca. 38 timer (tror ikke han var helt tilfreds med maden i flyet), kom hans bagage heller ikke længere end til Paris. Frederik ankom idag ved 11 tiden.. også uden sin bagage. Hans var dog nået helt til Sao Paulo inden det gik galt. Så chris og frederik låner i øjeblikket tøj af Søren og mig, hvilket vil sige at vi sikkert får vores tøj tilbage en størrelse eller to større :)

I dag er gået med at komme over jetlag, og undre os over hvor meget den brasilienske sensommer kan komme bag på os. Det er væsentligt varmere end vi havde forventet, og det meste af vores nye fine sejlertøj bliver højst sandsynligt i indpakningen.

Som det ser ud lige nu bliver vi boende i klubben. Her er alt hvad vi kan få brug for i løbet af den næste uge.

Ellers er der ikke så meget at fortælle endnu. Det skal dog siges at vi har måtte konstantere at de brasilienske damer er lige så meget en fryd for øjet som vi havde forventet og måske mere til.."

-------------------------------------------

18-03-2009 Foråret er over os

Efter en weekends super træning mod Jes Gram-Hansen hvor alle finesserne og timingerne blev finpudset føler vi os nu super rustet til første stævne, Nations Cup. Med en modstander som Jes er der rig mulighed for at arbejde med starterne. Han var trods alt den der vandt flest starter under sidste Americas Cup, og det har han tydeligvis ikke glemt helt endnu. Det giver den sparring vi har brug for, og der bliver bestemt ikke lagt fingre imellem, når 2 af verdens bedste startere får mulighed for at træne imod hinanden.

På lørdag letter flyveren mod Brasilien med et spændt hold. Det er en gylden mulighed for at skaffe rigtig gode point til Verdensranglisten og dermed komme endnu tættere på vores mål.

Følg holdet her på hjemmesiden, hvor der vil komme opdateringer under hele stævnet.

-------------------------------------------

02-03-2009 Kan der danses samba på en båd?

Vi giver det ihvertfald en kæmpe chance, for om bare 3 uger står den på årets Nations Cup finale i Brasilien. Sidst vi planlagde træning var vandet stift, og vi kunne derfor ikke komme på vandet. Nu er vandet smeltet og vi er klar til at tage to dage med 5 andre hold til en intensiv træning.

Nations Cup finalen bliver med deltagelse af 8 nationer, som alle har kvalificeret sig gennem de regionale udtagelser, hvor Mads Ebler og besætning vandt udtagelsen i Irland i oktober. Det er det store mål at vinde trofæet til Danmark. Dansk Sejlunion har gjort det økonomisk muligt at tage turen over atlanten og vi håber at kunne "betale" tilbage med en sejr.

-------------------------------------------

En sang fra de varme lande.

Så har vi fået nyheder fra Frederik, vores fordækker, som befinder sig på Lanzarote de næste par uger. Her er han i fornemt blandt verdens allerbedste sejlere. Han skal sejle med en Hollandsk RC44 som har Phillipe Presti som taktiker. Det er de allerbedstes legeplads når det går løs hos RC44'erne på deres tour, som starter med netop stævnet på Lanzarote. Frederik var den heldige vinder af køreturen til Lanzarote holdets servicevogn. Denne lille køretur gik selvfølgeligt ikke helt efter planen.

Sorry jeg ikke har fået skrevet før, mendet har været nogle lange dage.!!!

For at komme til paredis, skal man igennem helvede! Jeg kan kun være glad for at det ikke tog længere end 6 dage! Der måtte kun være en chauffør med færgen så jeg stod for både van og truck. Da jeg ikke har noget stort kørekort, måtte jeg arrengere med færgen for at få trucken på og af!!! Ikke nok med det. De sendte de mig sku lige på den
forkerte færge, så jeg kom til Las Palmas, og skulle skifte båd der. Ingen viste hvornår færgen til Lanzarote ville komme, så jeg blev bare bedt om at vente, ! ... og det gjorde jeg så i 13 timer! -Alt i alt en ang tur her ned!

Da jeg ankom med båd mm. stod Kirke (red. Martin Kirketerp) glad og tog i mod mig, klar til at gå i
gang med at samle båden. Problemet var så bare, at ingen af os har prøvet at samle en RC44 før! Vi gjorde derfor god brug af vores" tilkalder hjælp", en portugisisk bådkaptajn, som også var på den spanske båd!

10-12 timer arbejdstimer om dagen, 5 dage senere, er vi nu næsten færdig. Havde vi dog været færdige nu, ville vi alligevel ikke ha' været på vandet i dag. Der blæser en middelvind på 40 knob!...Det villefå en RC44 til at blæse fra hinanden! S å imorgen bliver vores første trænings dag, og alle er tændte...
Yan , vores franske main trimmer er på vej , med fly. Ellers er
alle her...

-------------------------------------------

Første træning i 2009 - Snevejr og blæst

Så blev sæsonen 2009 åbnet. Der var planlagt træning med tyskeren Jan Aike-Andresen, som vi har sejlet meget imod de sidste par år. Det blev til nogle effektive og kolde timer på vandet, men vi fik pudset lidt af vinterrusten af og boathandlingen og teamworket blev stille og roligt fundet frem. Desværre sluttede dagen lidt brat, da en af tyskerne måtte en tur i baljen, hvorfor han blev sendt på land, til et varmt bad.

Nu sender vi Frederik i træningslejr på Lanzarote i en måneds tid. Han har bevist at han er blandt verdens bedste fordækkere, og er derfor kommet med på en hollandsk RC44 og skal derfor være væk ca. 100 dage i år, for at være i selskab med de bedste.

Det har desværre set lidt sløjt ud med opdateringen af denne side det sidste års tid. Det bliver der ændret på nu og vi vil løbende komme med opdateringer, ligesom Frederik har lovet at opdatere os om verdensstjernes formkurve ude fra den store verden.

-------------------------------------------

Den gode stime fortsætter - Ebler Matchracing vinder Grade 2 stævne

Mads Ebler og besætning viser stor styrke allerede tidligt på sæsonen. I årets andet stævne besejrede de blandt andre verdens nr. 4, svenske Bjørn Hansen i weekendens grade 2 stævne i Skovshoved og vandt dermed.

En fjerdeplads ved grade 1 stævnet i Marseille, Frankrig og nu en førsteplads ved grade 2 stævnet i Skovshoved, hvor store navne blev sat til vægs. Mads Ebler, Chris Keene Pedersen, Søren Tønder, Niels Kinch og Frederik Sparvath har i den grad vist stor formstyrke allerede i sæsonens tidlige stævner. I weekenden kunne de lade sig hylde øverst på skamlen foran promonente sejlere som blandt andre svenske Bjørn Hansen.

"Det var sgu lidt underligt. Vi sejlede de første fem sejladser fredag i perfekt vejr - og så sejlede vi ikke igen før søndag, hvor vi sejlede de sidste tre sejladser", forklarer storsejlstrimmer, Søren Tønder. Efter de indledende sejladser døde vinden, så forholdene gjorde, at afviklingen af stævnet desværre ikke gav mulighed for at holdet skulle sejle om lørdagen. Med denne forrygende start på sæsonen kan man kun glæde sig til at følge udviklingen for Ebler Matchracing.

-------------------------------------------

Flot sæsonstart for Ebler Matchracing

På trods af manglende hovedsponsor for 2008 har Ebler Matchracing ikke tænkt sig at kaste håndklædet i ringen. Vinteren er brugt effektivt på at forbedre den fysiske formåen i form af styrke- og konditionstræning. Derudover er der brugt en del timer på vandet, for at komme i gear inden sæsonstart. Det var nemlig mod hele verdenseliten at første prøvelse skulle stå. Marseille International Matchrace som er et Grade1 stævne blev første test for den nye sæson. Og allerede på førstedagen viste Ebler Matchracing at de kan stå distancen med sejre over nogle af verdens allerbedste. Det hele endte med en plads i semifinalen mor Verdensranglistens nr. 1 Matieau Richard. En minimal forskel gjorde forskellen og Ebler tabte 2-1. Det blev derfor til en fornem 4. plads, kun overgået af nr. 1, 3 og 4 fra Verdensranglisten.

Alt i alt en fantastisk sæsonstart og Verdensranglisten kvitterede med at sende os op som nr. 14 i verden.

-------------------------------------------

Team AWLGrip vinder DM

Det er ingen hemmelighed at efteråret har været helt suverænt. 3 store stævner er blevet vundet, og i weekenden, kunne Team AWLGrip nu føje et 4. stævne til samlingen, efter at have vundet DM. Efter en acceptabel indlende runde, med 7 sejre ud af 9 sejladser, kunne holdet nu se frem mod finalen. Her skulle der dystes mod Lars Nordbjærg, der tidligere har ligget i top 10 på verdensranglisten. Det blev til 2 ekstremt tætte sejladser, med mange protester, men begge faldt i Team AWLGrips favør.

Nu skal der arbejdes frem mod år 2008. Team AWLGrip har store forventninger, og håber at de kan fortsætte den gode stime, mod verdens absolutte elite.

Se billeder på og læs mere på www.baadmagasinet.dk og www.fynsstifttidende.dk

-------------------------------------------

Årets højdepunkt - Ny verdensrangliste

Der blev ventet med stor spænding, da ISAF idag offentliggjorde den nye Verdensrangliste. Team AWLGrip har nemlig haft et forrygende efteråe, og med den nye rangliste, skulle det hele gå op i en højere enhed. Det viste sig at række til en 15. plads.

Det er en kæmpe succes, at vi nu har plantet os solidt, blant de allerbedste i verden.

-------------------------------------------

I pressens bevågenhed

Siden Team AWLGrip vandt DONG Energy Cup, og dermed det 3. store stævne i streg, har holdet haft pressens fulde bevågenhed. Her kan du se nogle af de artikler der er skrevet.

http://www.fyens.dk
http://www.baadmagasinet.dk

-------------------------------------------

Team AWLGrip vinder DONG Energy Cup

Det blev til kæmpe succes, da der i weekenden skulle dystes på hjemmebanen i Middelfart. Team AWLGrip gik igennem stævnet med kun ét enkelt nederlag. Det betød at holdet kunne kalde sig selv vindere af DONG Energy Cup. Dette var det 3. Grade 2 stævne i træk, som Team AWLGrip har vundet. Næste gang verdensranglisten bliver opdateret, vil Team AWLGrip være at finde blandt de allerbedste i verden.

-------------------------------------------